IRONMAN Hamburg 2025
Af Anders Brændgaard
Post race
I ugen op til race, fik jeg udhvilet og styr på de sidste ting. Aftenen før race fik vi besked fra IM med varsling om lyn, blæst og regn racemorning, så vi skulle tjekke medier for info næste morgen.
Søndag morgen står jeg op kl. 03:30 (3 timer før start) som planlagt og får morgenmad. Jeg får en potion havergryn, en hvid bolle med nutella samt et glas juice til morgenmad. Jeg drikker 750 ml vand med elektrolytter.
På vej til toget får vi besked fra IM, at transition ikke åbner kl. 5:00 som planlagt. Vi tager toget ind til byen og venter i undergrunden sammen med alle de andre der er kommet. Udenfor er vejret dårligt – det regner, tordner og blæser en del. Senere får vi besked om, at transition åbner 6:30 og svømmestart for AG er kl. 7:10. Det hele er komprimeret sammen og der vil derfor ikke være mulighed for svømmeopvarmning. Jeg havde håbet på opvarmning inden, for jeg var ikke med til prøvesvømning dagen før. Men pyt, det er ens for alle og jeg lod mig ikke slå ud af det. Jeg stillede mig i den hurtigste gruppe med forventet tid på under 1:05, men stod ikke helt forrest.
Svømning
Lige før start tog jeg en lille Maurten 100 gel. Jeg var lidt nervøs for en kold start, for jeg har nogle gange oplevet at min puls godt kan stikke lidt af i starten. Men starten gik mega godt, vandtemperaturen var fin med 17,9 grader og jeg kom hurtig ind i en god rytme. Jeg havde lidt svært ved at finde en gruppe og lægge mig i, for enten overhalede jeg dem eller også svømmede de fra mig. Normalt er jeg god til at orientere mig i åbent vand, men jeg tog mig et par gange i, at være lidt for langt væk bøjerne. Der var ikke så meget trafik der hvor jeg svømmede, så flere gange prøvede jeg at søge ind til de andre og tættere på bøjerne.
Mellem 2.500 og 3.000 m fik jeg en lille krampe i højre læg, som forsvandt igen efter 30-60 sekeunder. Kort tid efter skete det samme i venstre læg, men ikke noget problem. Lige inden 3.500 m fik jeg igen krampe i højre læg og denne gang satte den sig bare fast. Det gjorde vildt ondt og på et tidspunkt prøvede jeg at lægge mig om på ryggen for at strække den ud, men uden held. Jeg var nødt til at svømme videre og bare bide smerten i mig og håbe den snart ville gå over. Efter et minut eller to gik det over, men musklen var nu meget spændt.
Jeg kom fint op af vandet og igennem T1. Mine cykelsko havde jeg placeret på cyklen, for ikke at skulle løbe med dem på hele vejen igennem den lange skiftezone, hvilket gik rigtig fint. Jeg cyklede i bare tær uden problemer.
Cykling
Jeg fik fra starten styr på pulsen og kom hurtigt ind i en god rytme. På de første 30 km så jeg mange der punkterede og ved 35 km blev det så min tur. Jeg punkterede på baghjulet og holdte ind. Jeg kunne ikke finde hullet eller mærke nogle sten eller glas i dækket. Jeg pustede dækket op med en CO2 patron og kunne stadig ikke finde hullet, så jeg besluttede at kører videre. Efter ca. 5 km var den igen flad og jeg søgte mere grundigt efter årsagen. Jeg fandt denne gang et lille stykke glasskår og dermed hullet. Jeg prøvede at få hulle lukket med væsken i hjulet, men der var ikke noget væske i længere. Jeg havde monteret hjulet tubeless sidste år og ikke lige tænkt på at kontrollere om der stadig var væske i. Men så var det godt jeg havde et tubeless plug kit med. Problemet var bare jeg ikke kunne finde det i min boks på cyklen og jeg havde lige haft den ved det første stop. Jeg blev bange for at jeg havde tabt den ved det første stop, så nu var jeg helt på røven. Jeg stoppede en motorcykel, men de sagde de var dommere og ikke kunne hjælpe, men der var en anden motorcykel der kunne hjælpe – jeg måtte bare vente. Pis også, tænkte jeg. Jeg kiggede lidt nærmere i boksen på min cykel og kunne se lågen ned i stellet var åben og at mit plug kit lå inde i stellet. Så jeg stof og roterede min cykel i luften, som et barn der var ved at plyndre en sparegris og det lykkedes mig at få plug kittet ud af stellet. Jeg fik en plug i og brugte min sidste CO2 patron og så var jeg igen kørende. Ved ca. 65 km mødte jeg et Bike Service telt og fik en CO2 patron. Han pumpede også mit dæk op til 80 PSI og så holdte det resten af turen hjem.
På 2. runde fik jeg et blåt kort for drafting ca. 140 km. Forinden havde jeg kørt i en gruppe hvor alle draftede og det ødelagde min rytme fuldstændig, for alle ville hele tiden overhale og trække ind foran. Jeg cyklede fra gruppen og fandt en længere fremme jeg kunne følges med. Men dommeren mente jeg lå for tæt på og det havde han også ret i, vil tro jeg havde 6 m op til ham. Så jeg holdte ind i det første penalty telt ved km 149 og fik det afviklet. Egentlig passede det mig fint, for jeg skulle tisse og havde ikke fundet ro til det den sidste halve time. Der var ikke toilet, så jeg tissede bare i bukserne mens jeg ventede.
På cykelturen havde jeg en plan for at indtage 80 g/time og det gik virkelig godt. Jeg fulgte min energiplan hele vejen. 2 gange have jeg lyst til en halv banan, så det tog jeg. Den sidste halve time droslede jeg ned på energiindtaget.
Generelt cyklede jeg med 210 w i snit hele tiden og min puls lå stabilt på 145 bpm. Jeg kom fint igennem T2.
Løb
Under cykling havde jeg undret mit over mit ur bippede for hver km og så fandt jeg ud af, at under hele cykelturen havde mit ur stået på løb. Så da jeg skulle løbe havde jeg allerede løbet 180 km. Men jeg kunne fint se min puls og pace, så det var det vigtigste. Jeg lagde ud med pace 5:30 jf. planen, men min puls lå på 155. jeg fik pulsen ned på 145 og løb ca. pace 6:00. jeg gik gennem alle depoterne for at sikre mig jeg fik vand og elektrolytter.
Energimæssigt fik jeg 5 små gel i alt på hele løbet, 2 halve bananer, ca. 100 gr. Vingummibamser som jeg selv havde med, samt lidt cola i ny og næ. Jeg følte på ingen tidspunkt jeg løb tør for energi og jeg havde på intet tidspunkt problemer med maven. Jeg tog 10 saltkapsler på løbet, samt hvad jeg kunne få i depoterne.
Det første halvmarathon gik fint, mens det sidste bare var hårdt. Pulsen begyndte at falde sammen med tempoet, men benene og hoved var bare trætte. Jeg begyndte at holde pauser mellem depoterne – jeg var bare ved at være træt. På hele løbet kunne jeg mærke den spændte lægmuskel, efter den kraftige krampe under svømningen. Men generelt nød jeg turen og hele dagen og var bare mega glad for at krydse målstregen til sidst og hører