IRONMAN Copenhagen 2025 PR

IRONMAN Copenhagen

Skrevet af: Freja Hansen

Før svøm

Jeg glædede mig og ville så gerne lave en sub 11. Men samtidig hang skuffelsen over Helsingør stadig ved, og jeg kunne ikke helt finde ud af, hvordan jeg havde det med dagen.

Jeg prøvede at slå alle tanker ud af hovedet, mens jeg gjorde mig klar, og fokuserede bare på at få et godt løb – uden forventninger om PR. Da jeg begav mig ned mod vandet, begyndte jeg at fryse. Nichlas fra Uperform lagde mærke til det og kom ned for at give mig nogle tips til at holde varmen. Bagefter mødtes jeg med Trine, min træner (også fra Uperform), fik lidt styr på nerverne og tog en hurtig dukkert. Inden startlinjen mødtes jeg med min klub (Karlslunde), som gav mig et selvtillidsboost, hvorefter jeg gik til startlinjen…

Svøm

Jeg kom godt fra start, og min frygt for ikke at kunne følge med min gruppe forsvandt hurtigt – jeg lå og overhalede en god del af tiden. Jeg forsøgte at finde et par gode fødder at følge, men der var ingen med et stabilt tempo, som passede til mig.  Jeg kæmpede lidt med at naviger rundt om folk, men da havde jeg svømmet ruten så mange gange inden, følte jeg, at jeg havde godt styr på retningen og kom godt rundt om bøjerne. Jeg kom godt op af vandet omkring 1:09ish Ved udgangen blev jeg mødt af de bedste peptalks fra min klub (Karlslunde Tri) og kom godt igennem T1.

Cykel

Det blev en lang cykeltur, og jeg havde god tid til at tænke lidt for meget – og samtidig ikke nok tid til at få al den energi, som jeg egentlig havde planlagt.  Den første omgang kørte jeg roligt. Der var modvind, det ville blive en lang dag, og jeg tænkte: Jeg kommer jo alligevel ikke til at lave PR… Men pludselig var jeg halvvejs – hvordan skete det så hurtigt? Jeg tog en beslutning: Jeg går efter den PR. Jeg gav den gas. Med medvind ned gennem Strandvejen fløj jeg af sted, og på Geels Bakke blev jeg mødt af det vildeste heppekor fra min klub (Karlslunde Tri). Op gennem landet kæmpede jeg videre, og to ting skete:  

Jeg begyndte at jagte andre cyklister, og jeg begyndte at have det virkelig sjovt. Jeg kom i tanke om, hvorfor jeg elskede at køre løb – og fik lidt af troen på mig selv tilbage. Ind mod København fik jeg også virkelig god fart på. Og pludselig… var målstregen der. Jeg fik dog ikke spist eller drukket helt efter planen. Det var bedre end i tidligere løb, men på en eller anden måde smuttede tiden fra mig. Det virkede godt at have blandet en flaske med energi til flere timer og så supplere med vand. Jeg var til gengæld virkelig glad for min oversigt over, hvilke kilometer depoterne lå på – det hjalp mig med at få lidt ekstra ned.

Men… jeg kom godt igennem T2 og gjorde mig klar til løbeturen…

Løb

Jeg havde fået mine sokker lidt skævt på og var nødt til at stoppe på den første km for at rette dem… men derefter var jeg klar til at løbe. 4×10 km og,jeg ved, jeg kan løbe 10 km. 

Jeg havde lavet en aftale med mig selv: Når jeg så min træner, skulle jeg smile stort og give thumbs up – uanset hvordan jeg egentlig havde det. Hvis jeg kunne køre mig selv ned til Helsingør, så kunne jeg også heppe mig selv op.  Det virkede. De første to omgange kom jeg igennem med godt humør. Jeg mødte min klub to gange på hver omgang, og det var det vildeste heppekor. På Langelinje stod mine klubkammerater fra Uperform – det var simpelthen en fantastisk opbakning. Jeg havde testet sko og strømper og løbet over 30 km uden problemer, men efter 10 km fik jeg den første vabel… Efter 20 begyndte jeg at blive træt og kæmpede med at få gels ned. Jeg spyttede dem bogstaveligt talt ud, når jeg prøvede at sluge dem. Min mand råbte undervejs: “You’re doing great, but you look like death – drink some water!”  Så jeg stoppede ved næste depot og fik hældt lidt ekstra i mig. Ved 30km mødte jeg min træner og udbrød: “Jeg er ved at gå død.” Hun fangede mig igen senere på ruten og sagde: “Nu skal du holde fast og komme i mål.”  De næste 12 km blev mit mantra: Hold fast, hold fast, hold fast. Da jeg løb forbi min klub en sidste gang, vidste jeg, at jeg kunne holde fast – og jeg løb i mål.

Mål

Jeg kom i mål på 10:53:49 – en PR med over 6 minutter. Jeg fandt min mand og brød sammen i tårer… det var simpelthen en så vild oplevelse.

Jeg fandt mine klubkammerater og fik tvunget lidt mad ned. Jeg fik endda mulighed for at heppe på venner og kammerater, der kom i mål bagefter. Det var den hårdeste og vildeste oplevelse, og jeg vidste, at jeg ikke kunne have klaret det uden den massive support, som jeg havde fået både op til og under løbet.

IRONMAN Copenhagen 2025

Raceberetning – IRONMAN Copenhagen 2025

Af Fie Vogel

Søndag d.17. august 2025 stod jeg til start ved IRONMAN Copenhagen – mit livs største sportslige udfordring indtil nu.

 Det var en oplevelse, der overgik alle mine forventninger og noget, jeg aldrig vil glemme. Allerede i dagene op til racet var jeg både spændt og nervøs, men jeg vidste, at jeg var godt forberedt – med stor hjælp fra min træner Trine fra Uperform Coaching.

Race-morgen

Stemningen på Amager Strand tidlig søndag morgen var helt speciel. Der var en sitrende energi i luften – alle var fokuserede, men samtidig glade og imødekommende. Jeg highfivede og krammede folk, jeg aldrig havde mødt før. Jeg følte mig som en del af et fællesskab, og det gav mig ro inden start.

Svømning

Jeg svømmede de 3,8 km på 1 time og 15 minutter – langt hurtigere, end jeg havde regnet med. Jeg fandt hurtigt en god rytme og et par ben at ligge på. Beslutningen om at skifte til en ny våddragt uden ærmer få dage inden racet viste sig at være helt rigtig – jeg følte mig fri og afslappet i vandet. Jeg kom op af lagunen med masser af energi.

T1

Jeg fandt hurtigt min pose og fik skiftet til cykelgear uden problemer. Alt sad på rygraden, og jeg kom effektivt videre. Trine stod tæt på og hendes opmuntrende ord gav yderligere energi!

Cykel

Jeg kom stærkt afsted og fik et kæmpe boost af at se min familie på ruten allerede tidligt. Jeg holdt det pace, jeg havde planlagt sammen med Trine, og det gav en tryghed, at jeg på forhånd havde trænet på dele af ruten. Jeg kendte vejene og terrænet, hvilket gjorde det lettere at disponere kræfterne.

Min ernæringsstrategi – lagt sammen med Trine – blev fulgt til punkt og prikke, og det gav mig den stabilitet, jeg skulle bruge til at stå stærkt på løbet. 

T2

Et hurtigt skifte, og så var jeg i løbeskoene. Benene føltes gode, og en lille ømhed i hoften forsvandt hurtigt. 

Løb

Jeg lagde kontrolleret ud – jeg turde ikke åbne for hårdt, for jeg vidste, at de sidste 21 km ville blive en stor udfordring.

Jeg ramte en god rytme og nød turen gennem København. Stemningen var magisk, og hep fra venner, familie og publikum gav mig vinger. Ernæringsstrategien fra cyklen bar frugt – jeg gik aldrig sukkerkold og kunne holde mit pace næsten hele vejen til mål.

Målgang

At krydse målstregen i København efter 10 timer og 41 minutter var en uvirkelig følelse. Jeg havde drømt om at komme under 12 timer – og pludselig stod jeg der næsten halvanden time hurtigere. Glæde, lettelse og stolthed skyllede ind over mig.

Refleksion

Jeg er mest stolt af, at jeg kunne stole på min plan, holde hovedet koldt og nyde rejsen hele vejen.

Forberedelsen sammen med Trine fra Uperform Coaching gjorde hele forskellen – både ift. træning, pacing og ernæringsstrategi. Jeg lærte, at jeg er stærkere, end jeg troede, og at struktur, forberedelse og de rigtige mennesker omkring én kan løfte det hele til et nyt niveau.

 Jeg kan på det varmeste anbefale Uperform Coaching og Trine til alle, der drømmer om at kaste sig ud i Triathlon – uanset niveau. Uden hendes hjælp havde jeg aldrig stået i mål med sådan en oplevelse i bagagen.

IRONMAN Copenhagen 2025

IRONMAN Copenhagen 2025

Af William Fuglsbjerg

Optakt: Havde en god og rolig optakt til svømmestarten med masser af god opvarmning.

Svømning:

Starten går, og der er godt med fart på. Jeg finder hurtigt et par gode fødder og ligger stabilt i en gruppe. Da vi runder 1500 meter og skal tilbage, opstår der desværre tumult ved en bøje, og jeg mister gruppen. Det betyder, at jeg mere eller mindre ender med at trække en lidt langsom gruppe hele vejen hjem. Målet var 58 minutter, men jeg kommer op af vandet på 1:00:25 – helt udmærket.

T1:

T1 går okay. Våddragten ryger hurtigt af, og nummerbæltet samt hjelmen kommer nemt på. Da jeg skal have cyklen ud af racket, sidder den dog fast i flaskeholderne, og jeg må bøvle lidt. Alligevel kommer jeg ud af T1 på 3:41.

Cykling:

Cyklingen var nok den mest ambivalente del af dagen. Allerede efter 4 km taber jeg min første planlagte flaske med 150 g carbs, hvilket frustrerer mig enormt. Samtidig kører vi gennem byen i direkte modvind, som kræver meget fokus. Heldigvis havde jeg en nødplan med en gelflaske på ca. 200 g carbs + en masse natrium. Den redder mig, for jeg ved, at jeg bare skal supplere med vand, når de andre energi-flasker er tømt. Efter Geels Bakke finder jeg rytmen igen og holder de watt, jeg skal. Herfra spiller det hele: jeg får nedkøling på hvert depot, rammer min energi perfekt og føler mig stærk hele vejen. Jeg kører ind fra cyklen på 4:31:54 med masser af overskud.

T2:

T2 går virkelig godt. Jeg afleverer cyklen og gør præcis, som jeg havde visualiseret. Kommer ud af T2 på 1:59.

Løbet:

Løbet går helt efter planen. Som altid handler det om at beherske sig i starten og finde roen efter cyklen. Jeg lykkes virkelig med at holde igen, selvom benene skriger på at løbe hurtigere. Det betaler sig i længden – jeg kan optage al min energi, få nedkøling ved hvert depot og mærker slet ikke varmen, som ellers plager mange ude på ruten. Jeg skulle ligge omkring puls 160 og ender med at holde et gennemsnit på 159. Resultatet bliver et maraton på 3:07:11. Slutresultat Sluttid: 8:45:08 – og 4. plads i min AG på min debut på Ironman-distancen. Jeg er ekstremt stolt og lykkelig.

Jeg havde drømt om 8:45, men aldrig troet, jeg ville ramme det allerede i min første Ironman.

IRONMAN 70.3 Helsingør 2025

Racereport

Af Sisse Balling

En dinnerdate tilbage i august 2024 med min veninde Fie, endte ud i at hun selvfølgelig ikke skulle lave Helsingør 1/2 Ironman alene. Jeg skulle da med og det skulle jeg fordi i 2025 ville det være præcis 10år siden jeg sidst lavede Helsingør 70,3 (og eneste gang jeg har lavet den distance) så nu skulle jeg bevise over for mig selv, at jeg efter 2 børn, en lejligheds- og huserenovering stadig kan lave så vild en sportspræstation. Fie fortalte om Uperform og det hoppede jeg hurtigt med på, der var rigeligt andet at tænke på selv, så ideen om at Nichlas kunne hjælpe mig i mål, ved at sørge for rette træningsmængde, var ret tillokkende og har været et kæmpe plus! 

Træningen startede i september, hvor man nærmest kan sige jeg startede fra 0, jeg kunne dårligt løbe 1km og svømning havde været ikke eksisterende i ca 10år andet end den snorkling jeg havde lavet på ferier 😅 Og cyklen… den skulle der tørres et tykt lag støv af den inden jeg kunne hoppe på den igen. Det blev dejligt nok en rolig og god start uden nogle skader. Jeg synes selv jeg har holdt min træning ret stabilt og der blev hurtigt bygget km på 😊 Jeg elskede når uret fortalte mig at jeg løb for hurtigt og jeg stadig havde overskud. Alt sammen gode tegn! 

Jeg fik et enkelt race inden Helsingør, det var Herlev Tri, og det var virkelig en øjenåbner for mig, jeg fik fjernet rusten som havde lagt sig i mit hoved de sidste mange år og jeg fandt ud af hvad der fungerede og ikke gjorde, jeg skulle klart noget mere i vandet med våddragten på for at blive tryg dér. 

De sidste ugers træning op til raceday gik godt og jeg følte jeg havde læst pensum og nu skulle op til eksamen og bare bestå, men som tidligere race deltager havde jeg selvfølgelig mit eget interne tidsmål. 

Raceweekend nærmede sig, jeg fik svømmet i havnen onsdag inden race og jeg tog op og fik lavet check-in i god ro og orden om lørdagen. 

Søndag morgen var magisk, det smukkeste vejr vi kunne ønske os og alt klappede bare. Min kære mand var taget med for at støtte mig fra start til slut, hvilke hjalp lidt på nerverne. 

Jeg kom i vandet og svømningen gik som forventet, jeg skulle finde min egen rytme og få ro på, mens jeg koncentrerede mig om den teknisk svære rute det er i havnen. Videre ud på cyklen som gik over alt forventning, jeg følte vinden var med mig nærmest hele vejen rundt, dog ikke de sidste 10km retur til Helsingør. Men jeg har aldrig siddet bedre i sadlen og kom ind 30min hurtigere end frygtet, efter et forår som føles som om, der konstant har været modvind på alle landeveje 😳

Jeg lå nu rigtig godt til at nå mit mål på 6timer, men kort efter jeg var kommet i løbeskoene ramte kvalmen mig, benene havde det egenligt nogenlunde, men jeg havde svært ved at finde en rytme med min vejrtrækning 😕 Og de 21km løb føltes uendelig lange og slukkede desværre lyset for mit tidsmål. Men men men… Det skulle ikke stoppe mig fra at gennemføre! Jeg kom ind i 6:08:26 💪🏼 og var 14sek hurtigere end for 10 år siden 🤣 så noget har jeg gjort rigtigt og jeg er MEGA STOLT 🥳 

IRONMAN 70.3 Helsingør 2025

IRONMAN 70.3 Helsingør 2025

Af William Fuglsbjerg

Race morning

Morgenen op til stævnet gik rigtig godt. Jeg var rolig og følte mig klar. En time før start havde jeg racket cyklen og gjort alt klar. Derefter lagde jeg mig ned med benene oppe, slappede af og lyttede til musik. 30 minutter før svømmestart varmede jeg led og skuldre op, hoppede i vandet for at mærke temperaturen og tog en gel.

Svøm – 30:57

Svømningen gik udmærket. Jeg ville gerne have startet længere fremme, for jeg fik hurtigt fornemmelsen af, at jeg hele tiden indhentede folk, men ikke kunne finde nogle hurtige fødder at ligge på. Det føltes mere som transport end race indtil de sidste 200 meter, hvor jeg satte farten op og begyndte at tænke T1 igennem. Jeg kom op af vandet i 30:57 — en tid jeg er okay tilfreds med, men hvor der er plads til forbedring. Kroppen føltes dog stærk.

T1 – 3:52

T1 gik helt perfekt. Dragten kom hurtigt af, og jeg fik den lagt pænt. Jeg løb til cyklen, hvor skoene sad klar med elastikker, og det gik godt med at hoppe i dem ved mount-linjen. Alt sad lige i skabet her.

Cykel – 2:13:18 (40,5 km/t)

Cyklingen gik fantastisk. Allerede fra starten havde jeg diamanter i benene, og jeg kunne trykke godt igennem. Jeg fik drukket præcis som planlagt, og maven havde det rigtig godt. Det gik dog så godt, at jeg glemte at nedkøle mig ved aid stations — og det kom desværre til at koste senere på løbet. Men alt i alt en super cykeltur med et snit på 40,5 km/t – virkelig tilfreds!

T2 – 3:12

Dismount gik stærkt, og jeg fik hurtigt racket cyklen. Jeg hoppede i sokker og sko, men opdagede, at visiret fra hjelmen var faldet af. Jeg stod lidt forvirret og kiggede efter det, og lige da jeg havde affundet mig med at det var væk, fandt jeg det. Det kostede lidt tid og rytme, så T2 blev lidt sløv.

Løb – 1:31:52 (4:22/km)

Jeg løb ud af T2 med super ben og ramte mit planlagte tempo (3:50–3:55) de første 4 km. Men varmen begyndte hurtigt at sætte ind, og herefter blev det en nedadgående spiral. Jeg kunne hverken køle mig ordentligt ned eller optage energi. Det blev en kæmpe mental kamp de sidste 2,5 runder. Jeg forsøgte at få koffein og fokusere på nedkøling, men det lykkedes aldrig helt. De sidste 3 km var de hårdeste i hele løbet – kroppen var overophedet, og det handlede kun om at holde benene i gang.

Opsummering

Jeg krydsede målstregen i 4:23:08 og tog 11. pladsen i min AG. Jeg er både stolt og tilfreds med min 70.3-debut. Svømmen og løbet har plads til forbedring, men cyklingen viser virkelig, hvor formen er. Jeg lærte meget – især om vigtigheden af nedkøling – og jeg glæder mig helt vildt til min Ironman-debut i august.

IRONMAN Hamburg 2025

IRONMAN Hamburg 2025

Af Anders Brændgaard

Post race

I ugen op til race, fik jeg udhvilet og styr på de sidste ting. Aftenen før race fik vi besked fra IM med varsling om lyn, blæst og regn racemorning, så vi skulle tjekke medier for info næste morgen.

Søndag morgen står jeg op kl. 03:30 (3 timer før start) som planlagt og får morgenmad. Jeg får en potion havergryn, en hvid bolle med nutella samt et glas juice til morgenmad. Jeg drikker 750 ml vand med elektrolytter.

På vej til toget får vi besked fra IM, at transition ikke åbner kl. 5:00 som planlagt. Vi tager toget ind til byen og venter i undergrunden sammen med alle de andre der er kommet. Udenfor er vejret dårligt – det regner, tordner og blæser en del. Senere får vi besked om, at transition åbner 6:30 og svømmestart for AG er kl. 7:10. Det hele er komprimeret sammen og der vil derfor ikke være mulighed for svømmeopvarmning. Jeg havde håbet på opvarmning inden, for jeg var ikke med til prøvesvømning dagen før. Men pyt, det er ens for alle og jeg lod mig ikke slå ud af det. Jeg stillede mig i den hurtigste gruppe med forventet tid på under 1:05, men stod ikke helt forrest.

Svømning

Lige før start tog jeg en lille Maurten 100 gel. Jeg var lidt nervøs for en kold start, for jeg har nogle gange oplevet at min puls godt kan stikke lidt af i starten. Men starten gik mega godt, vandtemperaturen var fin med 17,9 grader og jeg kom hurtig ind i en god rytme. Jeg havde lidt svært ved at finde en gruppe og lægge mig i, for enten overhalede jeg dem eller også svømmede de fra mig. Normalt er jeg god til at orientere mig i åbent vand, men jeg tog mig et par gange i, at være lidt for langt væk bøjerne. Der var ikke så meget trafik der hvor jeg svømmede, så flere gange prøvede jeg at søge ind til de andre og tættere på bøjerne.

Mellem 2.500 og 3.000 m fik jeg en lille krampe i højre læg, som forsvandt igen efter 30-60 sekeunder. Kort tid efter skete det samme i venstre læg, men ikke noget problem. Lige inden 3.500 m fik jeg igen krampe i højre læg og denne gang satte den sig bare fast. Det gjorde vildt ondt og på et tidspunkt prøvede jeg at lægge mig om på ryggen for at strække den ud, men uden held. Jeg var nødt til at svømme videre og bare bide smerten i mig og håbe den snart ville gå over. Efter et minut eller to gik det over, men musklen var nu meget spændt.

Jeg kom fint op af vandet og igennem T1. Mine cykelsko havde jeg placeret på cyklen, for ikke at skulle løbe med dem på hele vejen igennem den lange skiftezone, hvilket gik rigtig fint. Jeg cyklede i bare tær uden problemer.

Cykling

Jeg fik fra starten styr på pulsen og kom hurtigt ind i en god rytme. På de første 30 km så jeg mange der punkterede og ved 35 km blev det så min tur. Jeg punkterede på baghjulet og holdte ind. Jeg kunne ikke finde hullet eller mærke nogle sten eller glas i dækket. Jeg pustede dækket op med en CO2 patron og kunne stadig ikke finde hullet, så jeg besluttede at kører videre. Efter ca. 5 km var den igen flad og jeg søgte mere grundigt efter årsagen. Jeg fandt denne gang et lille stykke glasskår og dermed hullet. Jeg prøvede at få hulle lukket med væsken i hjulet, men der var ikke noget væske i længere. Jeg havde monteret hjulet tubeless sidste år og ikke lige tænkt på at kontrollere om der stadig var væske i. Men så var det godt jeg havde et tubeless plug kit med. Problemet var bare jeg ikke kunne finde det i min boks på cyklen og jeg havde lige haft den ved det første stop. Jeg blev bange for at jeg havde tabt den ved det første stop, så nu var jeg helt på røven. Jeg stoppede en motorcykel, men de sagde de var dommere og ikke kunne hjælpe, men der var en anden motorcykel der kunne hjælpe – jeg måtte bare vente. Pis også, tænkte jeg. Jeg kiggede lidt nærmere i boksen på min cykel og kunne se lågen ned i stellet var åben og at mit plug kit lå inde i stellet. Så jeg stof og roterede min cykel i luften, som et barn der var ved at plyndre en sparegris og det lykkedes mig at få plug kittet ud af stellet. Jeg fik en plug i og brugte min sidste CO2 patron og så var jeg igen kørende. Ved ca. 65 km mødte jeg et Bike Service telt og fik en CO2 patron. Han pumpede også mit dæk op til 80 PSI og så holdte det resten af turen hjem.

På 2. runde fik jeg et blåt kort for drafting ca. 140 km. Forinden havde jeg kørt i en gruppe hvor alle draftede og det ødelagde min rytme fuldstændig, for alle ville hele tiden overhale og trække ind foran. Jeg cyklede fra gruppen og fandt en længere fremme jeg kunne følges med. Men dommeren mente jeg lå for tæt på og det havde han også ret i, vil tro jeg havde 6 m op til ham. Så jeg holdte ind i det første penalty telt ved km 149 og fik det afviklet. Egentlig passede det mig fint, for jeg skulle tisse og havde ikke fundet ro til det den sidste halve time. Der var ikke toilet, så jeg tissede bare i bukserne mens jeg ventede.

På cykelturen havde jeg en plan for at indtage 80 g/time og det gik virkelig godt. Jeg fulgte min energiplan hele vejen. 2 gange have jeg lyst til en halv banan, så det tog jeg. Den sidste halve time droslede jeg ned på energiindtaget.

Generelt cyklede jeg med 210 w i snit hele tiden og min puls lå stabilt på 145 bpm. Jeg kom fint igennem T2.

Løb

Under cykling havde jeg undret mit over mit ur bippede for hver km og så fandt jeg ud af, at under hele cykelturen havde mit ur stået på løb. Så da jeg skulle løbe havde jeg allerede løbet 180 km. Men jeg kunne fint se min puls og pace, så det var det vigtigste. Jeg lagde ud med pace 5:30 jf. planen, men min puls lå på 155. jeg fik pulsen ned på 145 og løb ca. pace 6:00. jeg gik gennem alle depoterne for at sikre mig jeg fik vand og elektrolytter.

Energimæssigt fik jeg 5 små gel i alt på hele løbet, 2 halve bananer, ca. 100 gr. Vingummibamser som jeg selv havde med, samt lidt cola i ny og næ. Jeg følte på ingen tidspunkt jeg løb tør for energi og jeg havde på intet tidspunkt problemer med maven. Jeg tog 10 saltkapsler på løbet, samt hvad jeg kunne få i depoterne.

Det første halvmarathon gik fint, mens det sidste bare var hårdt. Pulsen begyndte at falde sammen med tempoet, men benene og hoved var bare trætte. Jeg begyndte at holde pauser mellem depoterne – jeg var bare ved at være træt. På hele løbet kunne jeg mærke den spændte lægmuskel, efter den kraftige krampe under svømningen. Men generelt nød jeg turen og hele dagen og var bare mega glad for at krydse målstregen til sidst og hører

ANDERS – YOU ARE AN IRONMAN!